Filter

Fra kaos til klarhed: Skab effektiv digitalisering med datastandarder

De fleste virksomheder er udfordret i at navigere i et stadigt mere komplekst datalandskab, om det så gælder om at innovere, strømline processer, kundeoverblik eller understøtte deres ESG-mål og rapportering.

Datahåndteringen er ineffektiv, med tabte vækstmuligheder og øget regulatoriske risici. Datastandarder tilbyder en vej ud af dette kaos.

Af: Peter Bo Aarslev

I både store og små virksomheder er datastandarder et vigtigt værktøj for at sikre, at data er konsistent og pålidelige. Ved at definere klare regler for, hvordan data håndteres, opbevares og deles, understøtter disse standarder virksomhedens datastrategi og omdanner data til værdifuld indsigt, der driver forretningsbeslutninger.

I digital transformation, hvor mange initiativer sættes i gang på én gang, opstår behovet for afklaringer på både forretnings- og dataniveau. Her spiller datastandarder en afgørende rolle ved at give nye initiativer en solid base for at forstå centrale data.