Fremtidens energi og forsyningsbehov skal løses ved at tænke digitalt

I Danmark har vi to klare fordele, der giver os en fremtrædende position på vejen mod en grønnere omstilling. Vi har en særdeles stærk energiindustri, og vi befinder os blandt verdens førende nationer inden for digitalisering. Nu mangler vi blot at forene disse to fordele for at høste gevinsterne.

24. januar 2024

Daniel Nørgaard, Partner og
forretningsansvarlig for energi og forsyning

Introduktion

Stigende markedsliberalisering, skærpet konkurrence om kunderne og en grøn klimadagsorden, der stiller ambitiøse krav til Danmarks energiinfrastruktur. Det er den virkelighed som den danske energi- og forsyningssektor har kæmpet med de sidste 18 måneder. Meget tyder på, at denne nye virkelighed er den nye normal.

Ifølge Dansk Industri kigger vi ind i en fremtid, hvor de samfundsmæssige og industrielle trends sammen med sikkerhedsmæssige- og politiske tiltag varsler store ændringer indenfor energi- og forsyningssektoren. For at imødekomme disse behov kræver denne virkelighed en omfattende omstilling; en vigtig del af løsningen er digitalisering.

Intelligent energistyring handler om at bruge data til at forudsige, hvornår der er gunstige forhold til at producere grøn strøm og hvornår der er stor efterspørgsel på energi.

intelligent-energi-forsyning-infrastruktur

Data, fleksibilitet og intelligent styring

Digitalisering af energisektoren repræsenterer en vigtig og nødvendig udvikling. Gennem anvendelse af avancerede teknologier og datadrevne tilgange kan digitalisering muliggøre en optimeret udnyttelse helt fra energiproduktion til forbrug.

For at opnå maksimalt udbytte af digitaliseringen, kræver det et solidt fundament af data samt en veldefineret strategi for, hvordan data bliver anvendt.

Det er vigtigt at have adgang til pålidelige og omfattende datasæt, som kan forudsige forbrugsmønstre, optimere netværks-belastning og muliggøre en mere dynamisk balancering af energiforbruget. 

Komponenterne i fremtidens energisystem

I det fremtidige energisystem, hvor grøn energi som sol og vind forventes at spille en stadig mere betydningsfuld rolle, bliver det afgørende at have ét samlet energisystem, der forener:


Dette system bør være baseret på åbenhed og muligheder for samarbejde for at imødekomme de kommende udfordringer.  

Komponenterne i fremtidens energisystem

Et digitaliseret energisystem hviler på et fundament af data. Allerede tilgængelige data omfatter oplysninger om forskellige energiformer såsom el, vand, varme, gas samt detaljer om vind- og vejrforhold - og ikke mindst data om vores forbrugsmønstre.

En af de centrale udfordringer er, at mange virksomheder ikke er født digitale. De har i høj grad opbygget deres forretningsprocesser på ældre systemer, hvor data er isoleret i separate siloer uden ensartet ejerskab og styring. Disse eksisterende systemer er ikke designet til at fungere effektivt i moderne digitale sammenhænge.

For den enkelte virksomhed handler det derfor om at kunne skabe en vej. Det handler ikke om at opgive eller erstatte de eksisterende standard-systemer, som deres nuværende kerneprocesser er afhængige af.

Tværtimod, det handler det om at opbygge en ny data-drevet arkitektur, der kan integreres med de eksisterende systemer og tage hånd om datakvaliteten. En arkitektur, som vil skabe tilgængelighed af data gennem moderne digitale grænseflader og skabe mulighed for indgå i nye digitale forretningsprocesser.

Det næste afgørende punkt er fleksibilitet. Vi skal kunne påvirke vores energiforbrug - som forbrugere, virksomheder og forsyningsselskaber. Omstillingen til elektriske biler skaber nye krav til kapacitet, især på forbrugssiden. Et eksempel herpå er den hurtige ændring i adfærd hos os som forbrugere:

For bare et par år siden, da vi var i corona-isolation, foretrak vi at oplade vores elbiler derhjemme. Men på grund af stigende priser og tilbagevenden til arbejdspladserne har vi næsten øjeblikkeligt skiftet efterspørgslen på elbil-opladning fra hjemmet til arbejdspladser og offentlige ladestationer for at spare penge.

Dette skift har haft betydelige konsekvenser, idet den oprindelige kapacitet planlagt til villakvarterer og sommerhusområder pludselig måtte omdirigeres til industrikvarterer og byområder for at imødekomme den ændrede efterspørgsel.

For at kunne håndtere sådanne hurtige skift i efterspørgslen fremadrettet bliver dynamisk styring af tarifregulering og prisvariationer i realtid afgørende.

Dette vil muliggøre mere effektiv ressourceallokering og en bedre balance mellem udbud og efterspørgsel i energinetværket.

Vi skal i højere grad evne at anvende store datamængder til at skabe intelligent styring af vores energiforbrug, så vores løsninger kan skaleres og gøres lønsomme.  

Dette involverer implementering af automatiserede styringsmekanismer til forbrugs- og energistyring, herunder anvendelse af økonomiske styringsværktøjer som dynamisk prissætning og gennemsigtige tariffer. Det indebærer også en effektiv udnyttelse af egenproduceret energi og begrænsede energilagre.

Her kan kunstig intelligens (AI) og maskinlæring (ML) potentielt udvikle predictive-modeller til automatiseret styring, kapacitetsberegning, optimering og balancering af forbruget.

Dette vil kunne bidrage til at optimere og skabe en sammenhængende værdikæde, der strækker sig fra produktionen af energi fra sol og vind til vores daglige forbrug.

Industri-energy-and-utilities
Industri

Digitale løsninger til energi- og forsyningssektoren

Digitale løsninger er afgørende for Danmarks grønne omstilling, da de muliggør en mere effektiv og bæredygtig brug af ressourcer.

Vi samarbejder med en række energi- og forsyningsvirksomheder om at skabe digitale løsninger, der styrker både branche og bundlinje.

Tre gode råd til at blive datadrevet

Det centrale i at skabe denne datamæssige tilgang er evnen til at forstå kundernes behov og udfordringer. Det indebærer anvendelse af data til at generere indsigt og funktionalitet, der direkte adresserer disse behov.

Derudover er det vigtigt at opbygge en datadrevet kultur internt i virksomheden, hvor data ikke blot ses som en ressource, men som et afgørende element i beslutningstagningen og produktudviklingen. Dette involverer implementering af processer og arbejdsmetoder, der udnytter data på tværs af alle forretningsområder, hvilket maksimerer potentialet af de data, virksomheder besidder.

For at opnå succes er det vigtigt, at vi alle digitaliserer de processer og kompetencer, der er unikke for vores virksomhed, og gøres tilgængelig som kommercielle dataprodukter og digitale services. 

DMIs tilgang omkring et kommercielle dataprodukt har ikke kun forbedret deres egne tjenester, men har også skabt nye forretningsmuligheder på tværs af sektorer.

At komme i gang med digitalisering kan virke overvældende, især når man ser på et komplekst it-landskab præget af punkt-til-punkt integrationer. Det centrale er at definere et fælles mål og en ambition for digitaliseringen, der hviler på en moderne og åben it-arkitektur. 

Forsyningsselskaber som bl.a. EWII og HOFOR har demonstreret, hvordan de har moderniseret deres platform gennem en komponentbaseret arkitektur. Ved at bruge disse komponenter som fundament kan de afkoble sig fra deres systemer og etablere en åben dataplatform med fokus på dataejerskab. 

Det sikrer et solidt fundament, som kan udbygges løbende i takt med at virksomheden og kundernes behov ændrer sig… og ja, de kan gøre det i løb!

Om Daniel Nørgaard

Daniel Nørgaard er partner og forretningsansvarlig for energi og forsyning. Han har en kandidatgrad i softwareudvikling fra Aalborg Universitet og har udviklet og implementeret kundefokuserede løsninger siden 2004.

 

I 2014 var Daniel med til at stifte og opbygge Immeo. Her har han med sin dybe faglige viden om energi- og forsyningssektoren, rådgivet om og udviklet bæredygtige forretningsløsninger for flere af Danmarks største forsyningsselskaber.

Vil du vide mere?

kontakt
Daniel Nørgaard Partner

+45 2222 0253

dno@immeo.dk

dno
breaker