TOPPLACERING VED MYIMAGE 2024 - Immeo får igen i år plads i toppen af MyImage Bureau-analysen, som analysehuset MyResearch står bag. I fire ud af ni kategorier er Immeo placeret i top-3.
Igen i år har Immeo fået flotte placeringer i MyImage-analysen. Vi er især stolte over at blive tildelt en førsteplads i kategorien ”Kundetilfredshed”.
Vores vigtigste formål er at skabe digitale løsninger, der skaber en mærkbar værdi for vores kunder. Derfor er vi meget stolte af vores topplacering.
Herudover ligger vi også i top 3 indenfor områder dybt forankret i vores DNA.
- God forståelse for kundernes forretning
- Gode digitale kompetencer
- Gode til at integrere data
Vi har altid haft et stort fokus på at forstå vores kunders strategi, mål og organisation. Helt konkret betyder det, at vores konsulenter, softwareudviklere og arkitekter bruger fire af ugens fem dage ude hos kunden, hvor vi sammen med dem skaber løsninger, der gør en reel forskel for medarbejdere, kunder og bundlinje.