Filter

Immeo udvider partnerkredsen og øger fokus på forretningsapplikationer

Immeo forstærker sit forretningsfokus indenfor rådgivning og levering af forretningsapplikationer baseret på Microsoft Dynamics 365 og bringer samtidig en ny partner ind i partnerkredsen.

Niels Ferdinand Karstensen bidrager med tung erfaring på tværs af hele Dynamics-suiten, hvor han de seneste fem år har været partner hos Netcompany med ansvar for ERP-forretningen, mens han før var ansvarlig for Microsoft Dynamics 365 Customer Engagement med fokus på salg-, marketing- og kundeserviceområdet.