I forbindelse med PIMpoint Digital 2021 har PIM-softwareudbyderen inriver inviteret deres alle deres globale partnere til et hackathon. Formålet med konkurrencen var at skabe innovation og gøre det nemmere at samarbejde i inriver.
Immeo deltog med et hold af vores allerskarpeste konsulenter til at udvikle en widget til inrivers brugergrænseflade under temaet 'Empowering User Efficiency'.
Baseret på feedback fra inriver-kunder, besluttede holdet sig for at udvikle et smartere og mere intuitivt redigeringsværktøj til at forbedre både samarbejdsmulighederne for produktansvarlige, der skal opdatere og redigere i eksisterende produktinformationer.
Holdets widget indeholder et komplet workflow, der guider brugernes gennem deres opgaver direkte fra dashboardet. Brugerne kan for eksempel se, hvad der mangler at blive gjort på både lande- og produktniveau. Det er blandt andet det dommerne har lagt vægt på i deres bedømmelse.
Du kan læse mere om løsningen og se en live demo her.
Og i går aftes blev Hackathon-prisuddelingen så endelig afholdt - og vi blev udnævnt til vindere af inrivers Hackathon 2021 blandt et yderst skarpt felt af internationale hold. Holdets lange aftener og weekender har virkelig betalt sig og vi er umådelig stolte!
Dommerne har lagt vægt på kreativitet, usability, effekt i den virkelige verden og om løsningen hjælper inrivers eksisterende platform.
Den bedste nyhed er måske, at den nye widget-funktionalitet vil blive tilgængelig, så alle kan bygge personaliserede widgets til deres inriver-dashboards.