En sjælden gang i mellem ville jeg ønske, at jeg havde en virtuel kopi af mig selv. En replika, som kunne varsle kommende influenza-symptomer eller på baggrund af simuleringer give mig instrukser til, hvordan jeg kunne forbedre min løbetid. Det kunne være fedt.
For det åbner op for en lang række optimeringsmuligheder, helt ned på mikroniveau, der giver mig værktøjerne til at præstere bedre og forudsige eventuelle udfordringer, der kan løses før de vokser sig til problemer. Sagt kort, få muligheden for at skabe den optimale version af mig selv. Hver dag.
Hvornår mennesker kan skabe sin helt egen digitale tvilling, har jeg dog intet bud på. Men inden for manufacturing, er digitale tvillinger ikke bare en hed drøm og ren science fiction, født af den fjerde industrielle revolution.
Nej, digitale tvillinger anvendes i dag ved samlebåndet, i serviceafdelingen og andre steder hos lokale og globale industrivirksomheder. Her findes digitale replika af enten fysiske produkter, produktionsapparater, anlæg eller noget helt fjerde.