Efter at have afsluttet sin kandidat i datalogi på IT-Universitet i 2022 startede Sif sin karriere hos os som Consultant. Her giver hun et indblik i livet som konsulent i Immeo.
Det er fedt, at jeg tydeligt kan se en mening med det arbejde, jeg laver. Jeg ser, at resultaterne af vores arbejde gør en reel forskel for kunden. Som Consultant i Immeo arbejder jeg tæt sammen med vores kunder og får derfor klart indblik i de resultater, vores løsninger giver.
Jeg kan godt lide, at mine arbejdsdage sjældent er ens. Det gør mit arbejde spændende, at jeg oftest har meget varierende arbejdsopgaver, og jeg får lov at løse en masse forskellige opgaver i tæt samarbejde med kunden og mit team.
Du sidder aldrig alene med et problem. Der er lagt op til, at man altid kan tage fat i hinanden og spørge om hjælp, og jeg oplever, at mine kolleger altid finder tid til at hjælpe hinanden.
Jeg har allerede lært rigtig meget i mit job som Consultant. Immeo har nogle rigtig gode initiativer til at tage hånd om min læring og faglige udvikling - blandt andet relevante certificeringer samt Immeos interne karriereudviklingsprogram ' School of Excellence'.
Jeg føler også, at jeg generelt lærer meget i hverdagen af mine kolleger omkring mig. Det føles nemt og naturligt at række ud til enhver af mine kolleger, når jeg har brug for hjælp. Immeo har netop en arbejdskultur, hvor alle er virkelig gode til at hjælpe hinanden, og hvor man ikke mærker et hierarki.
Udover et ambitiøst fagligt fokus, er der mange sociale arrangementer, hvilket er med til at skabe et utroligt stærkt sammenhold på tværs af hele virksomheden.
Det fedeste er, at de sociale aktiviteter favner alle - der er alt lige fra sport til brætspil, fredagsbarer m.m. Det styrker virkelig sammenholdet, at så mange har lyst til at være en del af de sociale aktiviteter.
Det betyder også, at der er en god stemning og et godt fællesskab på kontoret til daglig. Der er et særligt sammenhold, som gør det hyggeligt at være på kontoret og betyder, at jeg til en hver tid helst vil møde fysisk på arbejde for at komme ind og være sammen med mine kolleger.