Sådan tager du styringen over virksomhedens data

Med introduktionen af både CSRD (Corporate Sustainability Reporting Directive) og det kommende digitale produktpas, har den grønne omstilling pludselig fået en helt anden og mere konkret rolle at spille for virksomheder, der opererer i EU.

Især på ledelsesgangen er det bredt anerkendt, at grøn omstilling er forretningskritisk. At kunne fremvise virksomhedens bæredygtighedsinitiativer og klimabelastning er ikke længere nice to have. Det er et lovkrav.

Konceptet med at håndtere data inden for miljøpåvirkning, bæredygtighed og CO2-aftryk er ikke nyt. Men over tid har kravene til virksomhederne ændret sig fra at være en frivillig markedsføringsøvelse til at være et lovkrav. 

Det stigende pres på producenter, fragt-, energi-, og forsyningsvirksomheder  og andre aktører til at begrænse klimaaftrykket er nu så stort, at det ikke længere kan ignoreres. Presset kommer nedefra og op fra forbrugere, fra politikere og fra de virksomheder, der har formået at gå forrest.

At skulle dokumentere sin andel af klimabelastningen – og hvad der bliver gjort for at kompensere for det – er med indføringen af CSRD nu et operationelt krav for at få lov til at drive virksomhed.

Frekvensen og detaljeniveauet for dataindsamlingen er derfor steget  markant. Tidligere blev bæredygtighedsdata håndteret på et aggregeret niveau.

Efterhånden som vi nærmer os den endelige designfase af det digitale produktpas i 2025, skal virksomheder være forberedte på at håndtere bæredygtighedsdata på batch/SKU-niveau, og sikre sporbarhed og ansvarlighed gennem hele produktets livscyklus.

Der er tale om bastante krav for virksomheders produkter og services.

Det er vores erfaring, at langt de fleste virksomheder har en systemdrevet tilgang til datastyring, hvor data anvendes til ad-hoc formål og derefter bliver lagret i siloer.

For at imødekomme den grønne dataeksplosion, skal virksomheder derfor indtage en datacentreret tilgang og få bedre kontrol over data gennem hele produktets livscyklus.

Med en datadrevet tilgang kan man arbejde med harmoniserede data på tværs af organisationens kerne- og kildesystemer.

Data kan udtrækkes, velvidende at man har fat i data, man kan stole på og som har sporbarhed til beregningen af eksempelvis det miljømæssige aftryk, og som også kan genbruges på tværs af rapporterings- og oplysningskrav.

Ved at bevæge sig fra en systemdrevet til en datacentreret tilgang kan virksomheder udtrække, sammenligne og transformere data på tværs af forskellige systemer, og dermed sikre konsistens og overholdelse.

Det kræver integrerede og harmoniserede datamodeller på tværs af organisationen, hvor data kommer ud af regnearket og andre ad-hoc-løsninger og ind i et fælles økosystem, hvor hele organisationen har mulighed for at tilgå data fra den samme kilde.

Denne løsning gør det muligt for virksomheder at få indsigt, administrere ESG-data og indberette troværdige bæredygtighedsdata. Med sådan en lagdelt arkitektur kan man arbejde på et niveau, hvor man kan orkestrere sine grønne data på en mere fleksibel måde.

For at opsummere:

• Sørg for at eje dine ESG-data og processerne omkring dem i hele produktets livscyklus
  
  
• Skab en datastrategi, der er understøttet af din underliggende dataarkitektur til at arbejde effektivt med grønne data.
  
  
• Tænk i en robust datacentrisk arkitektur og et agilt økosystem – og ikke i systemer – til at styre virksomhedens data.