PIM & Det Digitale Produktpas

Har du hørt om EU's digitale produktpas, også betegnet DPP? Med et Product Information Management-system (PIM), er du godt i gang.

I årene frem mod 2030 forventer vi, at EU’s lovkrav om det digitale produktpas løbende bliver implementeret, og det stiller nye og større krav til de produktinformationer, som virksomheder skal oplyse forbrugere om. Kort sagt skal varedeklarationen være i orden, og her kan et PIM-system være en hjælp for mange virksomheder.

Bo Pedersen

Principal Specialist, Immeo

Læs med her, hvor vores PIM-ekspert, Bo Pedersen, giver dig et overblik, hvordan en PIM-platform kan hjælpe dig med at forberede din virksomhed med at håndtere det kommende EU-krav om det digitale produktpas.

Målet med EU’s digitale produktpas er at tilbyde pålidelige produktdata til forbrugere, virksomheder og myndigheder samt understøtte bæredygtighed og fremme cirkulære forsyningskæder. Tekstilindustrien er blandt de første brancher, hvor produktpasset vil blive rullet ud.

Ordningen er tænkt som et slags digitalt mærkat, forbrugeren kan scanne for at tilgå informationer om produktets oprindelse, påvirkning på klima og miljø samt de materialer som indgår  og hvilke genanvendelsesmuligheder produktet har.

Loven forventes at træde i kraft i år, og herefter vil reglerne blive udrullet gradvist frem mod 2030. 

Det fulde omfang af det digitale produktpas er fortsat ukendt, men det står klart allerede på dette tidspunkt, at man som virksomhed bør forberede sig på krav til øget gennemsigtighed i sin værdikæde.

Her kan anvendelsen af en PIM-platform spille en væsentlig rolle i forhold til at organisere virksomhedens produktdata. En PIM-platform holder styr på produktinformationer, såsom tekstbeskrivelser, billede- og videofiler samt alle andre relaterede informationer, der knytter sig til de enkelte produkter. Det giver, efter min mening, et godt udgangspunkt i forberedelserne til det nye EU-krav.

Hvad er Det Digitale Produktpas (DPP)?

Det digitale produktpas er basalt set en varedeklaration som vi kender det fra madvarer med informationer såsom sammensætning af ingredienser, næringsindhold og oplysning til allergikere. 

Med det digitale produktpas vil produkter blive tildelt en unik identitet med informationer om sporingscertificering af råmaterialer tilbage til oprindelses- og fremstillingsstedet, produktets forventede levetid, graden af genanvendelighed, og hvordan eventuelle reparationer kan foretages.

Kort sagt så dækker produktpasset hele produktets livscyklus med en opgørelse af dets samlede klimaaftryk, så vi forbrugere kan træffe oplyste og bæredygtige valg. Det kommer til at stille store krav til virksomheders transparens i deres egenproduktion og i forsyningskæden.

Forestil dig en bil. Den består af flere tusinde komponenter. Al produktinformation om bilens materialer og komponenter, såvel som bilen som helhed skal kunne dokumenteres i det digitale produktpas. Derudover skal det også beskrives, hvordan de enkelte komponenter og dele genanvendes og hvordan man kan udskifte dele af dem selv. 

Udfordringen med det digitale produktpas er, at man skal være transparent med ikke bare hele produktet i værdikæden - fra råmaterialer til bearbejdning, produktion, distribution og salg. Man skal også være transparent med sporbarheden og CO2-aftryk  på den enkelte komponent på batch-niveau, hvis vi tolker det digitale produktpas bogstaveligt.  

Det digitale produktpas kan således potentielt resultere i en dataeksplosion af dimensioner. Det kræver, at man har en klar datastrategi, der kan understøtte dette behov for skalerbarhed. Her vil en PIM-platform i vis udstrækning kunne spille en vigtig rolle.

Konklusionen er, at de virksomheder, der har deres stamdata under kontrol – det kunne være med hjælp fra et PIM-system – og har styr på både stamdata og infrastrukturen igennem hele værdikæden vil have nemmere ved at imødekomme de krav, der kommer – og samtidig være i stand til at positionere sig som ansvarlige og bæredygtige producenter i den hårde kamp om de bevidste forbrugeres gunst.

Bo Pedersen er Principal Specialist og certificeret inriver Business Consultant. Han har 20 års erfaring inden for udrulning af forretningsteknologier og har et stort fokus på at styrke viden og kompetencerne for involverede stakeholders og forretningsenheder.

På den måde optimeres forretningsprocesser og it-løsningerne kan imødekomme virksomhedernes aktuelle og fremtidige forretningsbehov.

bop@immeo.dk | +45 4014 4114

breaker