Industry 4.0: Fire tendenser der styrker din forretning

Industrivirksomheder skal i dag udvikle sig fra at være klassisk fabrik til i højere grad at være servicepartner, der tilbyder ydelser omkring det produkt de fremstiller og sælger til deres kunder.

Den industrielle sektor står nemlig overfor en række spændende udfordringer med at producere mere bæredygtigt, høste produktdata og skabe merværdi for deres kunder både før og efter et salg. Det er en ny virkelighed, der stiller nye krav til omstilling af sektorens traditionelle producentfokus.

For at lykkedes med den omstilling, skal disse virksomheder have styr på deres data. For uden struktureret og strategisk arbejde med data, er den omstilling slet ikke mulig.

Det er de blandt andet fordi verden har forandret sig markant fra 2010’erne til 2020’erne. Tænk bare på de udfordringer og nye krav til de globale forsyningskæder, der opstod I kølvandet af Corona-pandemien og krigen I Ukraine.

For at være bedst rustet mod fremtidige udfordringer, bliver industrivirksomheder nødt til at gribe de muligheder, der findes i dag. Muligheder, der understøtter overgangen fra at være en klassisk fabrik med fokus på at fremstille og sælge et produkt til at være en full-service produktionspartner, der involverer sig dybere i den måde, kunderne anvender produktet på og derigennem tilbyder nye services, der skaber merværdi for kunderne.

Tendens #1: Smart Manufacturing & Industry 4.0

Industrivirksomheder har I dag stort set ubegrænsede muligheder for at indsamle data om alle stadier af produktets livscyklus. Man kan eksempelvis udnytte disse indsigter til at skabe en digital tvilling af sit produkt, der kan simulere, hvordan produktet opfører sig I brug.

Forestil dig et skæreblad på en ompakningsmaskine, der ompakker plasticflasker med en film rundt om. Du har et ønske om at forudsige, hvornår skærebladet bliver slidt, fordi et slidt skæreblad forventeligt skal trykke hårdere og bruge længere tid at skære filmen. I modsætning til den fysiske maskine, kan dette testscenarie simuleres på den digitale tvilling hurtigt, præcist og uden væsentlige omkostninger.

Al høstet data – eksempelvis historiske produktions- og salgsdata -  kan anvendes til maskinlæring. I et andet eksempel benyttes data til at hjælpe kunder med at sammensætte den helt rigtige produktkonfiguration.

Det er netop det en af vores kunder, en stor svensk industrivirksomhed har gjort ved at udvikle en anbefalingsmotor på deres webshop, der med 95% sandsynlighed kan anbefale den rette konfiguration af et komplekst industrielt produkt.

Denne anbefalingsmotor er bygget på baggrund af produktions- og salgsdata og en indsigt i, hvordan produkterne kan opfylde den enkelte kundes behov.

Det tjener som et godt eksempel på, at data og indsigter i sidste ende skal gøre det nemmere for kunderne at lære om virksomhedernes produkter, foretage et køb og gøre det nemmere for dem at vende tilbage, når de har brug for hjælp.

Udfordringen med det digitale produktpas er, at man skal være transparent med ikke bare hele produktet i værdikæden - fra råmaterialer til bearbejdning, produktion, distribution og salg. Man skal også være transparent med sporbarheden med materialet på komponentniveau, hvis vi tolker det digitale produktpas bogstaveligt.

Det digitale produktpas vil skabe en dataeksplosion af dimensioner. Det kræver, at man har en klar datastrategi, der kan understøtte dette behov for skalerbarhed.

Min forventning er, at de industrivirksomheder, der gerne vil positionere sig som en leverandør af høj kvalitet skal lykkes med at imødekomme dette krav.

Tendens #4: Servitization

Det fjerde punkt handler for B2B- og industrivirksomheder også om at ændre sin selvopfattelse som klassisk producent til full-service produktionspartner for sin kunde.

Det betyder, at man som virksomhed i højere grad bør overveje at tilbyde fuldt dækkende løsninger og services rundt om det producerede produkt – det kan være reparationer, vedligehold, træning eller opgraderinger eller andre ydelser som service- og supportaftaler og digital monitorering af produkter.

Det kan også være ”serviceprodukter” – nye forretningsmodeller, hvor der ikke sælges produkter, men rettere sælges en ydelse.

Gode eksempler på dette er en tysk vindmølleproducent, der har udviklet en “Power-as-a-Service-model, hvor industrikunder køber strømforsyning på langtidskontrakt fra en af deres egne vindmøller og en finsk kompressorproducent, der i stedet for at sælge luftkompressorer til industrielle kunder, så tilbyder at opsætte og vedligeholde sine kompressorer, og så I stedet sælger “frisk luft” på langtidskontrakt til dem.

Disse fire tendenser skal B2B- og industrivirksomhederne tage til sig, hvis de ønsker at stå klar til at håndtere de udfordringer, der præger markedet I dag og I fremtiden. Ønsker du at drøfte emnet yderligere eller har spørgsmål, er du naturligvis velkommen til at kontakte mig.