Immeo styrker sin position inden for digital forretningsudvikling med tung profil fra Deloitte og Accenture. Dermed tager vi et markant skridt i udviklingen af sine digitale transformationskapabiliteter med ansættelsen af Henrik Rasmussen som Director.
Henrik Rasmussen kommer senest fra en position som Partner i Deloitte Digital Nordic og har tidligere været Managing Director hos Accenture med ansvar for Consumer Goods & Services i Norden.
Med mere end 25 års erfaring fra globale konsulenthuse og særligt omfattende ekspertise inden for end-to-end digital transformation, styrker Immeo markant sine kompetencer inden for forretningskritiske platforme som Salesforce og integration af kommercielle processer. Hans omfattende erfaring med at koble forretningsstrategi, teknologi og implementation giver Immeo en unik position i markedet.
Med Henriks profil får vi ikke bare en ekspert i Salesforce-platformen, men en stærk profil, der har stået i spidsen for fire globale front-office transformationer de seneste fem år.
Henrik Rasmussen skal stå i spidsen for at udvikle Immeos position inden for enterprise-platforme med særligt fokus på Salesforce-økosystemet og den stigende efterspørgsel på AI-drevne løsninger.
Han bringer en sjælden kombination af strategisk indsigt og praktisk leveranceerfaring med sig fra sine ledende roller hos Deloitte Digital og Accenture.
Som Partner i Deloitte Digital Nordic har han haft ansvar for end-to-end kundetransformationer fra strategi til implementering, og i sin tid som Managing Director hos Accenture stod han i spidsen for nogle af de mest omfattende digitale transformationsprojekter i Norden.
Timingen for at styrke Immeos position inden for enterprise-platforme er perfekt, mener Henrik Rasmussen.
Virksomheder står over for komplekse udfordringer, hvor de skal udnytte potentialet i agenter og tredje bølge af AI-funktionaliteter og samtidig integrere og optimere deres forretningsapplikationer med virksomhedens datagrundlag. Her har Immeo en unik fordel med deres kombination af teknisk excellence og forretningsforståelse.