Kvinde-i-smarthome

Datadrevet energi og forsyning

Kom med, når vi den 9. februar inviterer til et event om, hvordan energi- og forsyningsbranchen kan bruge data smartere og skabe fremtidens løsninger. Lad dig inspirere af spændende oplæg fra en række førende eksperter fra blandt andet Ørsted, Kamstrup, HOFOR, EWII og DMI. 

Dato 9. februar 2023 Tidspunkt Kl. 9 - 12
Sted Microsoft, Kanalvej 7, 2800 Kongens Lyngby Pris Gratis

En el-markedsreform der skærper konkurrencen om kunderne. En grøn klimadagsorden der stiller ambitiøse krav til Danmarks energisystem. En global energikrise ikke set siden 70’erne.

Det er virkeligheden for den danske energi- og forsyningssektor. Samtidig står sektoren over for øgede krav fra forbrugerne om kundeservice, digital selvbetjening og realtidspriser på el, vand og varme. Sektoren er under omstillingen, og omstillingen er digital. 

Men for at digitalisere, udnytte teknologierne bedst muligt og skabe fremragende kundeoplevelser kræver det et stærkt datagrundlag og den rigtige strategi for brugen af data.

Data og digitalisering skal gøre Danmark grønnere

Bliv klogere på fremtidens energi- og forsyningssektor, se filmen fra vores event ’Datadrevet energi og forsyning’, hvor vi havde inviteret nogle af branchens førende eksperter.

Få et indblik i hvorfor og hvordan DI Energi, Ørsted, Danmarks Meteorologiske Institut, Kamstrup, HOFOR og EWII arbejder med data og digitalisering.

Digitale løsninger er nemlig afgørende for den grønne omstilling. De gør det muligt at bruge ressourcer mere effektivt og bæredygtigt, forbedre beslutningsprocessen og fremme innovation.

Vi skal i højere grad evne at omsætte store datamængder til intelligente services til automatiseret styring, optimering og balancering af energi på tværs af energi- og forsyningssektoren.

Vi behøver ikke erstatte de eksisterende standardsystemer, som kerneprocesserne afhænger af i dag. I stedet handler det om at modernisere platforme, så data frigøres og anvendes i nye digitale sammenhænge.

For at energi- og forsyningsbranchen kan lykkes, skal de unikke processer og kompetencer gøres tilgængelige for hinanden. Data og services skal ses som produkter, der kan åbne op for helt nye samarbejdsmodeller og forretningsområder.

Dagens agenda

09.00-09.10

Intro v. Jesper Lorenzen, Industry Lead hos Microsoft & Daniel Nørgaard, Partner i Immeo

09.10-09.30

Vi står midt i en energi- og forsyningskrise

Dansk Industri kommer og fortæller om Danmarks energi- og forsyningssektor nu og i fremtiden. Energikrisens indflydelse, med forhøjet priser på energi, er kravet fra forbrugeren om realtidspriser og øget service steget markant. Hvor står vi i dag nu næsten præcis et år senere krisen ramte? 

DI Energi Troels Ranis, Branchedirektør
09.30-09.50

Smartere overvågning og estimering med datamining

Ørsted vil fortælle om, hvordan det er at være og tænke digitalt og datadrevet. De vil blandt andet fortælle, hvordan deres vindspecialister bruger simuleringsmodellering og løbende anvender automatiserings- og dataminingsteknikker til at monitorere og optimere vindmølleparkens produktion. På den måde kan de via deres datamodeller planlægge placeringen og kapaciteten for de næste vindmølleparker for at imødekomme fremtidens behov.

Ørsted Jean-Thomas Meyer, Head of windfarm digitalisation & Product Manager of the Engineering ART
09.50-10.20

Intelligent elmåling gennem ny infrastruktur

Gerben Kuijpers er Product Manager i Kamstrup, og arbejder til dagligt på at udvikle de bedste kommunikationsløsninger til smartere elmåling. Han vil fortælle om, hvordan Kamstrup har opbygget en infrastruktur til at kunne håndtere data fra alle centrale målepunkter og de spændende nye muligheder nye målergenerationer bringer.

Kamstrup Gerben Kuijpers, Product Manager
10.20-10.35

Pause

10.35-11.05

ForsynOmeter - en digital selvbetjeningsløsning til energioptimering hos erhvervskunder

Hør, hvordan HOFOR har fået en B2B selvbetjeningsportal, ForsynOmeter, der bruger automatiseret overvågning af energiforbrug og udnytter data til at komme med anbefalinger til optimering af både forbrug og CO2-aftryk.

HOFOR Emil Ziyanak, Head of Digital Business Development
11.05-11.25

Digitalt økosystem til at engagere danskerne i deres energiforbrug

Bliv klogere på, hvordan du understøtter den digitale transformation af energiforsyningssektoren i omstillingen af den til grøn energi på tværs af erhvervssektorer. 

EWII Kristian Iversen, Head of Group IT
11.25-11.45

Intelligent varmestyring med prognosedate

DMI præsenterer, hvordan de har gjort den højt-opløselige vejrmodel, Harmonie, frit tilgængelig. Data der kan bruges til at reducere energiforbruget i bygninger med intelligent varmestyring med 10-15%, ligesom den giver mulighed for at bruge energi, når den er grønnest.

DMI Morten Thaarup, afdelingschef for data & digitalisering
11.45-12.00

Afrunding v. Daniel Nørgaard, Partner i Immeo

Mød vores partnere

Vil du vide mere?

kontakt
Daniel Nørgaard Partner og forretningsansvarlig for energi & forsyning

dno
breaker