Vores kunder Deloitte og EWII vinder guld og bronze til årets Danish Digital Award i kategorien 'System Platforms and Architecture'.
I går aftes løb Dansk Markedførings årlige awardshow Danish Digital Award af stablen kyndigt styret af ingen ringere end Martin Brygmann.
Vi sad med ved bordet på Tivoli-hotel og heppede på vores to seje kunder, energikoncernen EWII og revisionsvirksomheden Deloitte, der var nominerede til Danish Digital Award 2022.
EWII var nomineret i kategorien 'System Platform and Architecture' for deres gennemgribende arbejde med at vende deres forretning fra at være systemcentrisk til at være datacentrisk. Deloitte var nomineret i både 'System Platform and Architecture' og 'Data Science'-kategorierne med deres innovative regnskabsapplikation FACT.
Aftenens højdepunkt var naturligvis, da kategorien 'System Platforms and Architecture' blev præsenteret. Her blev EWII overrakt en velfortjent bronze-pokal og rosende ord, mens Deloitte løb med førstepladsen og guldet.
Vi har selvsagt ikke fået armene ned endnu af ren begejstring og stolthed over de flotte anerkendelser af det store arbejde både Deloitte og EWII har gennemgået.
For tre år siden havde Deloitte Audit & Assurance (A&A) i Danmark en brændende platform. Situationen ledte Deloitte til at tage et vigtigt og ambitiøst skridt mod at transformere deres forretning med udgangspunkt i missionen ’Reimagine Audit’. Det blev til regnskabsapplikationen FACT.
Få hele historien bag den smarte FACT-applikation og hør, hvordan den har løftet Deloittes forretning til nye højder.
Et centralt designkriterie for FACT-applikationen var at øge effektiviteten ved udarbejdelsen af årsregnskaber, og på dette punkt har FACT skabt en signifikant besparelse på op imod 15-20% på nogle regnskabstyper.
Forsyningsselskabet EWII vil engagere danskerne i deres forbrug af el, vand, varme og internet. Det vil de gøre ved at tilbyde digitale produkter og funktionalitet, personaliserede anbefalinger og relevant indhold, der skal guide kunderne til at optimere og styre deres forbrug i hverdagen.
Med målet om at være Danmarks mest kundevendte og stærkeste forsyningssupermarked, har EWII sat fokus på at skabe branchens bedste kunderelationer og engagerende brugeroplevelser på ewii.dk.