Vælg rigtigt, når du vælger ny CMS-platform

Valgmulighederne er mange, når virksomheder står over for at skulle sammensætte ny webarkitektur. I dette blogindlæg deler Principal Mads Terp tre gode råd til at vælge den rette platform, der matcher virksomhedens behov.

d. 8. februar 2024

Mads Terp
Principal, Immeo

Man kan nemt fare vild i begrebsjunglen, når ny teknologi skal evalueres og udvælges. Særligt inden for Content Management systemer (CMS) florerer begreber såsom cloud, Headless CMS og Composable Digital Experience Platforms.  

Det er begreber, der byder på en række fordele til gavn for mange virksomheder, der er i markedet for nye digitale webløsninger. Men det er vigtigt at træde et skridt tilbage og tænke over, hvilke forretningsbehov man ønsker at løse, før man træffer en beslutning.

Tre gode råd

1. Hold fokus på forretningsbehov

Det er altid spændende at snakke om ny teknologi, men det er altafgørende, at den kommende løsning tager afsæt i at løse konkrete forretningsbehov.

Der er for eksempel mange fordele ved en modulær platform, men der er også situationer, hvor en monolitplatform med en række præintegrerede moduler og redaktørværktøjer kan være den rigtige løsning - og det er derfor helt afgørende at være afklaret omkring, hvilke forretningsbehov, der skal opfyldes og hvilke behov, der skal prioriteres højest før arkitekturen fastlægges.

For eksempel kan det være, at du forventer, at dine forretningsbehov er ret statiske i en længere periode, at behovene dækkes godt af én monolitplatforms integrerede standardfunktioner, og at du derfor kan bruge platformen uden stor grad af tilpasning. Her kan det både være hurtigere og billigere at anvende én samlet monolit-platform fremfor en modulær platform.

Brug for mere fleksibilitet?

Omvendt kan det give god mening at overveje en modulær platform, hvis du fra start ved, at det er forretningskritisk at kunne ændre eller udskifte delkomponenter i platformen løbende og hurtigt, fordi du forventer, at behovene - eller markedet - ændrer sig løbende.

endelig-version-af-modular-versus-monolitplatform-2.png

Det kan også være, at man har specialiserede behov, der kræver, at man kan vælge ’best-of-breed’-funktionaliteter og produkter, der maksimerer værdien og brugeroplevelsen.

Det kunne være en virksomhed, der ønsker at arbejde datadrevet og optimere indholdet gennem eksperimenter, og som derfor ønsker at anvende A/B test til at validere hvilket indhold, der performer bedst.

Samtidig kigger virksomheden ind i løbende at effektivisere denne proces, og vil derfor have muligheden for at skifte til en nyt A/B testværktøj, når der dukker en ny applikation op, som f.eks. kan automatisere og forbedre dele af processen med en AI-drevet motor.

Her er det vigtigt, at platformen er modulær, og at A/B-test modulet ikke er så tætkoblet og bygget ind i platformen, at det i praksis ikke kan skiftes ud.

2. Trinvis integration af ny platform

Når beslutningen om ny platform er truffet, skal løsningen implementeres.

Når I går i gang med implementeringen af den nye platform, så gør det trinvist og i prioriteret rækkefølge. En af fordelene ved en modulær platform, er netop, at man kan starte med et fundament, hvor man efterfølgende kan føje nye funktioner til.

Ofte vil man starte med prioriterede kernefunktionaliteter, der giver et 'Minimum Viable Product'-udgangspunkt. Platformen kan derefter udvides og tilpasses, hvor det der giver størst værdi i forhold til indsats prioriteres højst. 

Det reducerer risici i projektet, og øger hastigheden i lanceringen af nye forretningsmæssige fordele.

Samtidig understøtter det en hurtig og løbende afprøvning samt evaluering af nye koncepter - det kunne være gennem A/B test. Du kan for eksempel bruge Minimal Viable Experiment til at tage informerede og datadrevne valg om retningen.

Det handler om at indarbejde hurtig afprøvning og validering af ideer tidligt og konsistent i innovations- og udviklingsprocesserne for dels at evaluere effekten og dels for at minimere omkostninger og time-to-market.

Husk at dække behov for hele forretningen

En vigtig pointe i forhold til at afdække sine forretningsbehov er at afdække behov hos forskellige dele af forretningen.

Måske har marketing et løbende behov for specialdesignede kampagnesider, hvor der skal integreres med tredjeparts annonceplatforme? Og måske har it ikke ressourcerne til at dedikere en softwareudvikler til at understøtte behovet hos marketing? Måske sidder produktafdelingen med et ønske om at skabe virtuelle produktfremvisninger med AR/VR-teknologi som hjemmesiden skal kunne understøtte?

Behov kan være mange og forskellige.

Det er ikke nok bare at sammenligne platforme og foretage sig et valg på baggrund af det. Behov er typisk komplekse og mangefacetterede på tværs af organisationen. Det skal naturligvis afspejles i det grundlag, man baserer sin platformsbeslutning på.

Husk derfor at afdække behov hos de forskellige interessenter, der bliver berørt af et platformsskifte og involvér de relevante mennesker fra de forretningskritiske afdelinger i beslutningsprocessen. Hos mange af de virksomheder vi arbejder med, ser vi at det er relevant både at inddrage marketing, salg, kommunikation og it, men der kan også være andre interessenter.

På den måde bliver de væsentligste strategiske behov og præferencer afdækket, og giver et oplyst grundlag for screening og analyse af ny platform.

3. Sørg for at inkludere hele organisationen

For at få succes med den nye løsning skal I have organisationen med. Nøglen er at udbrede forståelsen for og accept af de digitale værktøjer hos brugerne i organisationen og sikre, at dem der skal arbejde med dem, køber ind på de forandrede processer og værktøjer. Eksempelvis betyder det at gå fra et klassisk CMS til et headless CMS, at indholdsarbejdet bliver markant anderledes for redaktørerne.

Headless CMS er en anderledes måde at arbejde med webindhold, og vil ændre hverdagen for webredaktøren, da indholdet separeres fra kanalerne, samt de traditionelle redaktørværktøjer derfor ikke længere anvendes.

Klæd din redaktør ordentligt på

Det skal redaktøren klædes på til at håndtere. Det kan enten løses internt eller ved hjælp af eksterne ressourcer. 

Ligeledes kræver det nye kompetencer i det digitale team når der tilføjes nye kapabiliteter såsom personalisering eller A/B tests. For at opnå den forretningsmæssige gevinst ved projektet, er det derfor afgørende at den organisatoriske forankring også lykkedes. 

På den måde får I størst værdi af jeres nye investering.

Om Mads Terp

Mads er Principal i Immeo med ansvar for portaler og applikationer. Han har været en del af holdet siden 2021, og er blandt andet ansvarlig for Immeos strategiske samarbejde med Nordic RCC.

Mads er også ansvarlig for Immeos partnerskaber med bl.a. Umbraco, Optimizely og Sitecore.

mte@immeo.dk | +45 2233 7680

 

breaker