Data som drivkraft: Realisér ESG-mål gennem effektiv eksekvering
17. april 2024
Transformér mål til handling med datadrevet ESG
Bæredygtighed og ESG (Environmental, Social & Governance) er ikke længere sidebemærkninger. Det er strategiske pejlemærker for alle organisationer, der vil lykkes kommercielt.
Størstedelen af danske virksomheder vurderer bæredygtighed i top 3 over de vigtigste agendaer for fremtiden. Det skyldes, at de ikke længere kun måles på deres økonomiske præstationer, men også på deres evne til at drive positiv forandring i verden, og det bliver i højere grad sat i system.
Nye krav stiller virksomhederne over for nye udfordringer, der spænder fra at indsamle præcise data, navigere gennem ny regulering til at etablere passende strukturer og governance. Mangel på nødvendige kompetencer udgør yderligere en barriere, mens teknologisk tilegnelse er afgørende for at støtte op om bæredygtighedsinitiativerne.
Virksomhederne risikerer at drukne i datakrav ud fra en bred vifte af nye regulativer fra EU om bæredygtig produktion, herunder den nye CSRD-lovgivning, ecodesignforordningen og det underliggende krav om Det Digitale Produktpas (DPP).
På denne event udforsker vi udfordringerne, diskuterer strategier for effektiv digital implementering og gennem real life cases lærer, hvordan teknologi og data kan være en drivkraft for forandring. Vi vil også undersøge de store muligheder lovkravene kan give, som en strategisk løftestang til at nå virksomhedens bæredygtighedsmål, uanset niveauet for bæredygtighedsambitionen.