Kom med, når vi den 9. februar inviterer til et event om, hvordan energi- og forsyningsbranchen kan bruge data smartere og skabe fremtidens løsninger. Lad dig inspirere af spændende oplæg fra en række førende eksperter fra blandt andet Ørsted, Kamstrup, HOFOR, EWII og DMI.
En el-markedsreform der skærper konkurrencen om kunderne. En grøn klimadagsorden der stiller ambitiøse krav til Danmarks energisystem. En global energikrise ikke set siden 70’erne.
Det er virkeligheden for den danske energi- og forsyningssektor. Samtidig står sektoren over for øgede krav fra forbrugerne om kundeservice, digital selvbetjening og realtidspriser på el, vand og varme. Sektoren er under omstillingen, og omstillingen er digital.
Men for at digitalisere, udnytte teknologierne bedst muligt og skabe fremragende kundeoplevelser kræver det et stærkt datagrundlag og den rigtige strategi for brugen af data.
Bliv klogere på fremtidens energi- og forsyningssektor, se filmen fra vores event ’Datadrevet energi og forsyning’, hvor vi havde inviteret nogle af branchens førende eksperter.
Få et indblik i hvorfor og hvordan DI Energi, Ørsted, Danmarks Meteorologiske Institut, Kamstrup, HOFOR og EWII arbejder med data og digitalisering.
Digitale løsninger er nemlig afgørende for den grønne omstilling. De gør det muligt at bruge ressourcer mere effektivt og bæredygtigt, forbedre beslutningsprocessen og fremme innovation.
Vi skal i højere grad evne at omsætte store datamængder til intelligente services til automatiseret styring, optimering og balancering af energi på tværs af energi- og forsyningssektoren.
Vi behøver ikke erstatte de eksisterende standardsystemer, som kerneprocesserne afhænger af i dag. I stedet handler det om at modernisere platforme, så data frigøres og anvendes i nye digitale sammenhænge.
For at energi- og forsyningsbranchen kan lykkes, skal de unikke processer og kompetencer gøres tilgængelige for hinanden. Data og services skal ses som produkter, der kan åbne op for helt nye samarbejdsmodeller og forretningsområder.
09.00-09.10 |
Intro v. Jesper Lorenzen, Industry Lead hos Microsoft & Daniel Nørgaard, Partner i Immeo |
09.10-09.30 |
Vi står midt i en energi- og forsyningskrise Dansk Industri kommer og fortæller om Danmarks energi- og forsyningssektor nu og i fremtiden. Energikrisens indflydelse, med forhøjet priser på energi, er kravet fra forbrugeren om realtidspriser og øget service steget markant. Hvor står vi i dag nu næsten præcis et år senere krisen ramte?
DI Energi
Troels Ranis, Branchedirektør
|
09.30-09.50 |
Smartere overvågning og estimering med datamining Ørsted vil fortælle om, hvordan det er at være og tænke digitalt og datadrevet. De vil blandt andet fortælle, hvordan deres vindspecialister bruger simuleringsmodellering og løbende anvender automatiserings- og dataminingsteknikker til at monitorere og optimere vindmølleparkens produktion. På den måde kan de via deres datamodeller planlægge placeringen og kapaciteten for de næste vindmølleparker for at imødekomme fremtidens behov.
Ørsted
Jean-Thomas Meyer, Head of windfarm digitalisation & Product Manager of the Engineering ART
|
09.50-10.20 |
Intelligent elmåling gennem ny infrastruktur Gerben Kuijpers er Product Manager i Kamstrup, og arbejder til dagligt på at udvikle de bedste kommunikationsløsninger til smartere elmåling. Han vil fortælle om, hvordan Kamstrup har opbygget en infrastruktur til at kunne håndtere data fra alle centrale målepunkter og de spændende nye muligheder nye målergenerationer bringer.
Kamstrup
Gerben Kuijpers, Product Manager
|
10.20-10.35 |
Pause |
10.35-11.05 |
ForsynOmeter - en digital selvbetjeningsløsning til energioptimering hos erhvervskunder Hør, hvordan HOFOR har fået en B2B selvbetjeningsportal, ForsynOmeter, der bruger automatiseret overvågning af energiforbrug og udnytter data til at komme med anbefalinger til optimering af både forbrug og CO2-aftryk.
HOFOR
Emil Ziyanak, Head of Digital Business Development
|
11.05-11.25 |
Digitalt økosystem til at engagere danskerne i deres energiforbrug Bliv klogere på, hvordan du understøtter den digitale transformation af energiforsyningssektoren i omstillingen af den til grøn energi på tværs af erhvervssektorer.
EWII
Kristian Iversen, Head of Group IT
|
11.25-11.45 |
Intelligent varmestyring med prognosedate DMI præsenterer, hvordan de har gjort den højt-opløselige vejrmodel, Harmonie, frit tilgængelig. Data der kan bruges til at reducere energiforbruget i bygninger med intelligent varmestyring med 10-15%, ligesom den giver mulighed for at bruge energi, når den er grønnest.
DMI
Morten Thaarup, afdelingschef for data & digitalisering
|
11.45-12.00 |
Afrunding v. Daniel Nørgaard, Partner i Immeo |
Arrangementet er for dig, der arbejder i energi eller forsyningssektoren som direktør for it og digitalisering, digital forretningsudviklingschef, CFO, direktør for marketing eller enterprisearkitekt.
Der er begrænsede pladser, så vi forbeholder os retten til at tildele pladserne efter målgruppen.
Vi forbeholder os retten til at opkræve et udeblivelsesgebyr på 500 kr.