Siden grundlæggelsen i 2014 har Konges Sløjd oplevet kontinuerlig vækst inden for salg af børnetøj, interiør og legetøj. I dag er virksomheden vokset til et internationalt brand med egen webshop og et stort netværk af forhandlere fordelt over hele verden.
Den internationale ekspansion kræver en mere struktureret organisering af alle produktinformationer. Det betyder, at produkttekster og -billeder skal være de nyeste versioner, farverne skal være korrekte, og kvaliteten af produktsiderne skal afspejle virksomhedens elegante brand.