I dag udgør EWIIs hjemmeside og selvbetjeningsløsning to separate kundeoplevelser. Ambitionen er at skabe en sammenhængende og stærk digital bruger- og kundeoplevelse på tværs af de forskellige forsyningsarter og touchpoints. Hjemmesiden og selvbetjeningen skal tilsammen danne én samlet digital oplevelse på tværs af forsyningsarterne.
Data er nøglen i at kunne give kunderne relevante og målrettede kundeoplevelser. Her har vi haft rollen som rådgivnings- og implementeringspartner - og været med til at definere en målarkitektur, der vil gøre det muligt at udnytte data til at kunne skabe personaliserede og sammenhængende kundeoplevelser.
For at gøre det muligt for EWII at genbruge sider og elementer, uden at gå på kompromis med den visuelle identitet, er front-end løsningen bygget i Vue.js.
Der er opbygget et bredt katalog af komponenter, der deler funktionalitet, men som bliver præsenteret og brandet individuelt afhængig af forsyningsart. Uanset hvilke områder eller forsyningsarter kunden kigger på, er brugeroplevelsen og det visuelle udtryk ensartet.
Derudover er der opbygget modulerede flows i Vue.js, som gør, at de samme komponenter kan bruges på tværs af f.eks. bestilingsflows. De samme flows vil senere blive etableret på EWIIs nye selvbetjeningsløsning, som også skal migreres til Optimizely-platformen.