ewii

EWII styrker kundekommunikation med Marketing Automation

EWII vil være Danmarks mest kundevendte og stærkeste forsyningsselskab ved at skabe branchens bedste digitale kundedialog. Med tilføjelsen af ny Marketing Automation-platform fra Agillic tager selskabet et afgørende skridt mod målet.

kontakt

Ivan Beltoft
Partner, Forretningsudvikling

Udfordringen

Udfordringen bestod i, at oprettelsen af nye kundeflows i Marketing Automation-systemet krævede omstændig og vedvarende vedligeholdelse af kundedatabasen i CRM-systemet. Det betød et stort administrativt tidsforbrug for EWIIs marketing-team.

EWII består af tre forskellige forretninger, men brugerne skal gerne få en sammenhængende oplevelse, uanset hvilket produkt de abonnerer på. Det vil sige, at elkunder skal have muligheden for også at abonnere på vand- eller varmeforsyning.

Her spiller evnen til at skabe personaliserede og sammenhængende kundeoplevelser en nøglerolle. Derfor ønsker EWII en selvstændig løsning, der bedre kan løfte behovet for forbedrede brugeroplevelser.

kvinde-sidder-i-bil-mens-mand-lader

Løsningen

Ved hjælp af en tæt integration mellem EWIIs Business Capability-arkitektur og Marketing Automation-platformen kan teamet bedre udføre opgaver som samtykkehåndtering og nyhedsbrevs-flows på tværs af alle kontaktpunkter på en mere effektiv måde.  

Herudover understøtter Agillic-platformen sporing til personalisering af indhold ved hjælp af et script, der tracker aktiviteter på alle sider under www.ewii.dk.

På den måde kan platformen samle al aktivitet på den enkelte bruger, som er logget ind via selvbetjening, herunder tidligere produkthenvendelser og søgning på produkter som bredbånd, el eller varmeforsyning på adressen.

kvinde-sidder-foran-pc-med-mobil
ewii-tablet-overblik

Resultatet

Kundedialog på tværs af forretningsområder

I dag har EWIIs marketing-team adgang til intuitive flows i Agillic-platformen, hvor kundens behov effektivt kan imødekommes via automatiserede flows, når øjeblikket opstår. 

Den målrettede kundedialog understøtter forskellige dele af kunderejsen. For Marketing Automation er de trigger-baserede flows essentielle for at sikre tæt forankring af forretningsprocesser og beror på en tæt data- og systemintegration for at kunne samarbejde omkring og med kunden.

Med den nye løsning og principperne er flow-strukturen ændret til en mere skalerbar løsning, som er lettere at administrere, optimere og videreudvikle. Marketing-teamet kan i højere grad skabe og udsende kommunikation, der er mere relevant for den enkelte kunde og giver større værdi i de øjeblikke, hvor kunden har behov for hjælp eller skal forholde sig til noget.

Vi har bistået med implementering og rådgivning - og har været med til at binde den nye platform sammen med EWIIs digitale økosystem, der gør det muligt at udnytte kundedata til at skabe personaliserede og sammenhængende kundeoplevelser.

Samarbejdet

Vi har lagt fundamentet i tæt samarbejde med teams fra softwareleverandøren Agillic og EWIIs forretning og it.

Her har den primære opgave under implementeringen været at samle data fra diverse kilder i EWIIs digitale økosystem, transformere og forbinde data fra Azure Cloud og overføre det til Agillic-platformen.

Efterfølgende har vi designet og implementeret en ny samtykkemodel, der gør det nemmere for EWIIs marketing-team at migrere og vedligeholde eksisterende samtykker til den nye model.

Vil du vide mere?

kontakt
Ivan Beltoft Partner

+45 2222 0252

ibe@immeo.dk

Ivan-Beltoft-Partner-Immeo
breaker