Kundecase-Deloitte-portaler-og-applikationer

Innovativ cloud-baseret regnskabsapplikation optimerer Deloittes kerneforretning

Deloitte udarbejder årligt 30–40.000 årsrapporter og skatteopgørelser for deres kunder. De havde et behov for at effektivisere arbejdet og kunne levere dybere, datadrevne indsigter til kunderne.

 

 

kontakt

Ivan Beltoft
Partner, Forretningsudvikling

Udfordringen

Deloitte Audit & Assurance i Danmark oplevede et stigende behov for at modernisere sine arbejdsgange. De eksisterende metoder var præget af manuelle processer, som både var tidskrævende og begrænsede muligheden for at tilføre ekstra værdi til kunderne. Den traditionelle tilgang til regnskabsudarbejdelse og revision medførte høj risiko for fejl og gav begrænset mulighed for at analysere dybere mønstre.

Deloitte valgte derfor Immeo til at videreudvikle forretningsapplikationen FACT til intelligent generering af finansielle rapporter.

Løsningen

Deloitte Audit & Assurance valgte derfor at få udviklet en ny løsning, som i dag er baseret på Microsoft Azures cloudplatform. Den nye Fact-løsning er en cloud native applikation baseret på microservices i en komponentbaseret arkitektur.

Det betyder, at de enkelte dele af applikationen kan skaleres individuelt ud fra brug og adfærd. Det gør det også lettere at udvikle funktionaliteter i forskellige dele af applikationen, fordi de enkelte komponenter er uafhængige af hinanden.

Vi valgte en modulbaseret løsning, hvor vi kunne skabe forbindelse til vores kernesystemer og dermed skabe en mere effektiv proces - til glæde for vores mange daglige brugere.

Christian Lehmann Nielsen
Partner, Deloitte

Resultatet

Over 1100 revisorer anvender i dag FACT til udarbejdelse af årsrapporter.  Udrulningen af applikationen har været en stor succes, allerede kort efter kunne Deloitte se gevinsterne af applikationen. Revisorerne har effektiviseret deres arbejde, er glade for systemet ligesom brugervenligheden i systemet gør det nemt at onboarde brugere på platformen.

Kernefunktionaliteten ved den nye FACT-applikation er, at den skal understøtte regnskabsudarbejdelse i stor skala. Dens primære formål er således at understøtte revisorerne til hurtigt og nemt at generere finansielle rapporter af høj faglig kvalitet.

Fordelene ved den nye arkitektur og applikation er mærkbare for Deloitte. Det betyder nemmere vedligehold, fordi koden er opdelt efter forretningsmæssige features. Det betyder, at systemet skaleres, og så betyder det, at Deloitte sparer en masse tid. Eksempelvis er opdateringerne af skabelonerne i rapporterne gået fra fem minutter til 15 sekunder.

Samarbejdet

For Deloitte Audit & Assurance betyder det ikke alene en markant effektivisering af deres arbejde. FACT understøtter samtidig deres målsætning om at levere datadrevne ydelser til kunder i fremtiden gennem struktureret opsamling og organisering af blandt andet regnskabsdata.

Vil du vide mere?

kontakt
Ivan Beltoft Partner

+45 2222 0252

ibe@immeo.dk

Ivan-Beltoft-Partner-Immeo
breaker